Frank Korsholm har direkte fejl i 9 af sine 10 punkter

Den tidligere konservative pressechef Frank Korsholm er nu skribent på POV International, som fraregnet autonome og kommunistiske medier nok er et af Danmarks mest venstreorienterede medier.

POV International er stiftet af Annegrethe Rasmussen, som har stillet op til Europaparlamtet for Venstresocialisterne, Morten Bay, som har stillet op til Folketinget for Radikale Venstre og Signe Wenneberg, som har stillet op til Folketinget for Socialdemokratiet.

Fra sin nye stilling bruger Frank Korsholm nu sin tid på at skrive indlæg, som forsvarer regeringen og angriber den borgerlige lejr i den minksag, hvor regeringen i den grad har misbrugt sin magt. Det er klassisk magtkritik fra Korsholm. Bare det modsatte.

Korsholms kommunikationsstrategi er typisk, når man skal forsvare en virkelig dårlig men teknisk indviklet sag: Så tvivl om alt. Selv helt indlysende forhold som at en regering ikke må beordre borgere til at slå deres dyr ihjel uden at have hjemmel til det. Kast alt op i luften, så folk til sidst opgiver at forstå, hvad sagen handler om, og blot sidder forvirrede tilbage og opgiver at drage konklusioner.

D. 24. november skrev Korsholm eksempelvis et indlæg med titlen “Mette er ren . men politisk dømt”. Det er meget langt og så smækfuld af faktuelle fejl og logiske fejlslutninger, at det ikke gør læserne klogere men virker som et indlæg, som mest er skrevet for at skabe forvirring.

I indlægget skriver Korsholm om 10 falske myter, som han mener, statsministeren er offer for. Lad os gennemgå dem og Korsholms argumentation én for én.

Overskrifterne og teksten i kursiv er direkte fra Korsholms indlæg.


1. SSI og Kaare Mølbak anbefalede ikke at slå alle mink ihjel:
Jo, det var den eneste logiske konsekvens af risikoanalysen.

Min kommentar: Kåre Mølbak og SSI har eksplicit sagt, at de ikke anbefalede at slå alle mink ihjel. Under afhøringerne i minksagen er det også kommet frem, at det var en beslutning, som først blev opfundet på det famøse møde i regeringens koordinationsudvalg d. 3. november 2020. Det var ikke en model, som var blevet anbefalet af myndighederne, men en beslutning, som statsministeren og hendes ministre tog autonomt og uden, at det var indstillet.

Det er muligt, Frank Korsholm synes, det var den eneste logiske konsekvens af den berømte risikoanalyse fra SSI, hvor konklusionen lød:

“En fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner”,

Men den analyse handlede om scenariet, hvor minkavl fortsatte på fuld skala i 2021 og forholdt sig ikke til mindre omfang af minkavl, hvor man eksempelvis kunne have valgt en model, hvor et mindre antal usmittede avlsdyr kunne få lov at overleve. Det siger sig selv, at hvis man var gået fra 18 millioner mink til at lade eksempelvis 500.000 usmittede avlsdyr overleve, så ville risikoen være kraftigt minimeret.


2. Cluster 5 var uddød og det faglige grundlag for beslutningen derfor borte:
Nej, Risikoanalysen handler faktisk meget lidt om Cluster 5, men den blev fremhævet af pædagogiske grunde. Det var generelt mutationer, tvivl om vaccineeffekten og den store bestand af mink, der gjorde udslaget.

Min kommentar: Korsholm glider her meget let hen over, at Cluster 5 var den begrundelse, som blev brugt overfor offentligheden til at begrunde både aflivningen af alle mink og nedlukningen af Nordjylland.

»Med den mutation af corona, som vi nu ser i Nordjylland, kan vi risikere, at effekten af den kommende vaccine bliver svækket eller i værste fald udebliver«, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) med direkte henvisning til Cluster 5 mutationen.

Myndighederne tilbageholdt længe den videnskabelige kortlægning af Cluster 5, men efter at den er kommet frem, er kritikken fra faglige miljøer haglet ned.

“Enten er der folk i regeringen uden indsigt i data, der har overfortolket dem, eller så er data blevet misbrugt for at slå alle mink ned. Det skal jeg ikke kunne sige. Men faktum er, at cluster 5-data ikke kunne begrunde den vaccinefrygt, der blev udlagt på pressemødet”, sagde således eksempelvis Professor Jan Pravsgaard Christensen, der forsker i vacciner ved Københavns Universitet til Berlingske og selv ikke Jens Lundgren kunne overbevises om, at mutationen var en udfordring for vaccinerne.


3. Regeringen kunne have besluttet at beholde avlsdyr:
Nej, for minkavlerforeningen var det alt eller intet. Enten skulle der tages 2-3 mio. avlsdyr til side eller ingen.

Min kommentar: Hvem har sagt, at minkavlerforeningen skulle bestemme, om der skulle bevares avlsdyr? Der var avlere, der gerne ville starte minkavl op igen efter epidemien. De borgerlige partier bad derfor eksplicit om at få fremlagt et beslutningsgrundlag for at kunne bevare et antal avlsdyr. Det nægtede regeringen (i modstrid med ministeransvarlighedsloven regler om at give Folketinget fyldestgørende information) at give til os, men det er senere kommet frem, at regeringens egne myndigheder netop anbefalede at bevare avlsdyr. Det var altså den faglige anbefaling, og det må derfor siges, at være en temmelig tyndt begrundet konklusion fra Frank Korsholm, at det ikke kunne lade sig gøre.


4. Regeringen handlede overilet. Den kunne have afventet udsagn fra andre eksperter:
Nej. Det var en kamp om tiden. Kaare Mølbak havde lækket konklusionen om et dansk Wuhan dagen før og SSI skulle indberette analysen til ECDC og WHO. Det kunne få fatale konsekvenser for hele den danske fødevareeksport, hvis ikke regeringen handlede hurtigt. Dansk Industri har derfor bakket op om beslutningen, mens landbrugets store organisation, Landbrug & Fødevarer har undgået at kritisere den.

Min kommentar: Det er vist ikke nogen udenfor regeringens cirkler som i dag mener, at det havde fået fatale konsekvenser for den danske fødevareeksport, hvis ikke alle mink blev slået ned. WHO slog hurtigt fast, at det heller ikke var deres anbefaling at slå alle mink ihjel og at “der var større bekymringer end cluster 5”. Der var ingen international opstandelse over den danske situation udover den, regeringen selv forsøgte at skabe, og forskere i både ind- og udland var særdeles skeptiske overfor Danmark som nyt Wuhan.

Korsholm har ret i, at det lykkedes regeringen at skræmme Dansk Industri til indledningsvis at bakke op om, at aflivningen var nødvendig. Men DI reagerede alene udfra hvad de fik at vide af regeringen, så det er en cirkulær slutning af bruge dem som vidne for, at regeringen havde ret.


5. Regeringen med Mette Frederiksen for bordenden traf en ulovlig beslutning den 3. nov.:
Nej, det er ikke unormalt, at der mangler lovhjemmel til beslutninger. Det vigtige er, at lovhjemlen kommer på plads inden beslutningen får virkning over for borgerne. Regeringen traf reelt over 40 beslutninger sidste år, der først senere blev lovfæstede.

Min kommentar: Korrekt, Korsholm. Det er vigtigt, at beslutninger, som ikke har hjemmel, ikke får virkning overfor borgerne. Eksempelvis at man ikke beordrer borgere til at slå alle deres dyr ihjel, før der er hjemmel til det.


6. Ordren/instruksen blev givet på Mette Frederiksens pressemøde den 4. nov.:
Nej, pressemøder og pressemeddelelser har ikke retskraft over borgerne.

Min kommentar: Korsholm opfinder her sin egen kritik af regeringen for at kunne skyde den ned. Det er korrekt, at mange har kritiseret statsministeren for at sige på sit pressemøde, at alle dyr skulle slås ihjel. Men når vi en dag kører en rigsretssag, så bliver anklagen mere det brev, som Fødevarestyrelsen sendte ud til minkavlerne, hvor der 31 gange stod, at de SKAL slå deres dyr ihjel. Selv Justitsministeriet har slået fast, at det “kunne” opfattes som en ordre, og dermed skal man jo ikke sige, at statsapparatet ikke er kritisk overfor sig selv. Faktum er, at det blev opfattet præcis, som det var ment. Nemlig som en lodret ordre. Hvilket var ulovligt.


7. Beslutningen var de facto en lukning af erhvervet og derfor blev en advarsel fra Fødevareministeriets afdelingschef, Tejs Binderup, taget ud af regeringens beslutningsgrundlag:
Nej, alle vidner fra K-udvalget har udtrykkeligt sagt, at det var en midlertidig lukning og det bekræftes også af Mette Frederiksen på pressemødet dagen efter. Her i september udtrykte 90 avlere i øvrigt også interesse for at starte op igen.

Min kommentar: Korsholm og regeringen vil altså have os til at tro på, at selvom regeringen beordrede alle dyr slået ihjel og hårdnakket nægtede at lade så meget som et eneste avlsdyr overleve, så var der slet ikke tale om at lukke minkbranchen. Man må undre sig over, hvem Korsholm og regeringen tror, de kan binde den slags udlægninger på ærmet. Det ville klæde både regeringen og Korsholm at stå ved, hvad der blev gjort.


8. Politiet og militæret gik straks i gang med at slå mink ihjel:
Nej, ingen myndigheder har slået mink ned i zone 3. Kun i zone 1+2, hvor der var lovhjemmel. Avlerne slog selv deres mink ihjel for at score en ekstra tempobonus.

Min kommentar: Ja, avlerne slog deres dyr ihjel, fordi de ulovligt blev beordret til det og blev lovet en ulovlig tempobonus for at gøre det hurtigt.


9. Regering og embedsmænd har begået et komplot for at lukke minkbranchen:
Nej, faktisk holdt Mogens Jensen, ifølge Enhedslisten, alt for længe hånden under branchen og det betød, at partiet udtrykte mistillid til ministeren, der måtte trække sig.

Min kommentar: Dette er det eneste punkt, hvor Korsholm ikke skriver noget, der direkte kan tilbagevises. Vi kan ikke kravle ind i hovedet på regeringen og vide, hvorfor de har begået ulovligheder og lukket minkbranchen. Vi kan kun konstatere, at det har de.


10. Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen har slettet sms’er for at dække over sig selv:
Der er allerede fremlagt adskillige sms’er fra både Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen. De har haft underholdende værdi og afsløret noget om det politiske magtspil, men ikke været kompromitterende eller afsløret ulovligheder i Statsministeriet.

Min kommentar: Det er meget uklart, hvad Korsholms pointe er her. At fordi der er lagt nogle enkelte udvalgte SMS’er frem, så er der ikke blevet slettet andre? Logikken virker til at være helt fraværende. Statsministeren har indrømmet at have slettet sine SMS’er. Hun og statsministeriet brød derefter efter alt at dømme loven om gransknings- og undersøgelseskommissioner

Paragraf 9 i loven om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner

ved ikke at samarbejde med minkkommissionen om at få dem genskabt. Der gik over et halvt år fra de i april blev bedt om at aflevere dem, til regeringen forsøgte at genskabe SMS’erne i november. Hvilket så viste sig ikke at kunne lade sig gøre. Måske fordi de er blevet overskrevet i mellemtiden.